Drømmer du om dit eget sommerhus? Det er nu, du skal handle

Forestil dig følgende:

Sommer, sol, og lyden af bølger. For rigtig mange danskere er sommerhuset den ultimative drøm — et fristed, hvor hverdagen kan lægges på hylden. Men hvis du overvejer at købe eller sælge et sommerhus, er der god grund til at følge med i, hvad der sker på markedet lige nu. For der er til gengæld ikke stilstand.

Kim Folsted rådgiver om boliger og hjemfaldspligt

Sommerhuse stiger hurtigere end alt andet 

De nyeste tal fra maj 2026 viser noget bemærkelsesværdigt: sommerhuspriserne er steget med 3,5 procent fra april til maj alene. Den højeste månedlige prisstigning af alle boligtyper overhovedet. Over den seneste måned er den gennemsnitlige sommerhuspris med et boligareal på 80 kvm. nu oppe på ca. 2.100.000 kr. fra 2.030.000 kr. i april.

Med andre ord: sommerhusmarkedet topper lige nu prisstigningerne. Og det sker, selv om antallet af solgte sommerhuse faktisk er faldet en smule – priserne stiger altså trods færre handler, fordi efterspørgslen er stor i forhold til det begrænsede udbud.

Få sommerhuse – mange købere

En af de primære årsager til prisstigningerne er ganske enkelt, at der ikke er nok sommerhuse at vælge imellem. I 2025 blev der solgt omkring 11.200 sommerhuse mod cirka 9.300 i 2024. En stigning på hele 21 procent. Interessen er altså massiv, men udbuddet følger ikke med.

Mange købere jagter relativt få huse, og den ubalance mellem udbud og efterspørgsel betyder, at markedet i høj grad er sælgers marked. Det er en situation, der minder om, hvad vi har set på ejerboligmarkedet i de store byer de seneste år.

Øst for Storebælt er det varmest

Ikke alle dele af landet oplever det samme. Øst for Storebælt — særligt omkring Nord- og Østsjælland — er der stor efterspørgsel og stigende priser, ligesom vi kender det fra hovedstadens ejerboliger. Har du et sommerhus i den del af landet, er du i en særlig stærk position som sælger.

Men tendensen breder sig. Kun seks kommuner i hele landet har i maj 2026 et lavere prisniveau for sommerhuse end på samme tidspunkt sidste år. Det er altså nærmest hele Danmark, der oplever fremgang.

Hvad betyder det for dig?

Er du sælger: Markedet er varmt og det er sommer. Den perfekte årstid at sælge drømmen om et sommerhus på. Timing og præsentation er alt, og med den rette strategi kan du hente en rigtig god pris. Sæt boligen til salg nu, mens interessen er på toppen.

Er du køber: Vær klar til at handle hurtigt. Fremvisningsaktiviteten stiger kun fra nu af og henover sommerperioden og det peger på, at efterspørgslen kun vokser hen over de næste måneder. Har du fundet noget, du kan lide, så lad ikke tvivlen koste dig drømmehuset, men slå til inden at det er for sent og huset er solgt til anden side.

Min anbefaling

Sommerhusmarkedet er ikke ét marked — det varierer enormt fra kommune til kommune, fra kystlinje til kystlinje. Det kræver lokal viden at navigere rigtigt, hvad enten du køber eller sælger.

Sørg for at aliér dig med en rådgiver, som kan holde hovedet koldt og sikre dig de bedste vilkår i handlen.

 

Skal du købe bolig?

Som køberrådgiver hjælper jeg dig trygt igennem bolighandlen.

Jeg sørger også for, at du får boligen til den rigtige pris.