Sommerhus som investering: 5 grunde til, at det kan betale sig

Mange overvejer et sommerhus som et sted til et velfortjent pusterum fra den travle hverdag – men glemmer, at det også kan være en attraktiv investering. Her er fem konkrete grunde til, at et sommerhus kan give god mening, både på kort og lang sigt.

1. Du kan tjene 50.000 kr. skattefrit hvert år

Hvis du lejer dit sommerhus ud via et udlejningsbureau, er de første 50.200 kr. i lejeindtægt skattefrie. Vælger du i stedet at udleje privat, er bundgrænsen lavere – her er de første 13.800 kr. (2026) skattefrie. Det er altså ikke bare et feriehus, der står tomt, for det kan aktivt være med til at finansiere sig selv hen over sæsonen.

2. Sommerhuspriserne er historisk høje – og ser ud til at fortsætte med at stige

Mange forventede et prisfald på sommerhusene efter corona-bølgen. Det er ikke sket. Ifølge tal fra Boligsiden ligger sommerhuspriserne i skrivende stund på et historisk højt niveau, og udbuddet af attraktive sommerhuse er fortsat begrænset i mange populære områder. Det giver en naturlig prisstøtte og betyder, at du som køber ikke nødvendigvis behøver frygte et markant værdifald i den nærmeste fremtid. Det er dog altid klogt at huske, at ejendomsmarkedet kan svinge, og at du ikke alene skal købe sommerhus med gevinst for øje, men også med hensigten om selv at få det brugt.

 

3. Du kan finansiere op til 75 % af købesummen med realkreditlån

Et sommerhus kan finansieres med et realkreditlån på op til 75 % af ejendommens værdi. Det er næsten på samme niveau som med en helårsbolig. Det betyder, at du ikke nødvendigvis behøver en stor opsparing for at komme i gang. Renten og de konkrete lånevilkår afhænger naturligvis af din økonomi og markedsforholdene på købstidspunktet, så jeg vil altid anbefale, at du starter med en snak med din bank om dine muligheder.

 

4. Du får have og plads til en pris, du ikke finder i nærheden af byen

For mange borgere i landets største byer er det en drøm at have en have og plads til at trække vejret. Den drøm er langt billigere at realisere ved et sommerhuskøb end ved en helårsbolig i eller tæt på byen. Du får typisk markant mere uderum for pengene, samtidig med at du bevarer din bopæl i byen. For mange familier er det den bedste af begge verdener – at have dagligdagen i byen og sommerhuset som weekend- og feriedestination, når der skal slappes af.

 

5. Gevinsten ved salget er skattefri

Ligesom ved helårsboliger er en eventuel fortjeneste ved salg af dit sommerhus skattefri, forudsat at du selv har brugt huset privat i overensstemmelse med reglerne. Det er en fordel, som få andre investeringsformer kan matche. En advokat eller revisor kan hjælpe dig med at sikre, at betingelserne er opfyldt.

 

Er et sommerhus det rigtige for dig?

Et sommerhus er ikke en investering for alle, men for mange er det en beslutning, de ikke fortryder. Hverken som oplevelse eller økonomisk.

Jeg hjælper mange kunder med køb af sommerhuse i hele Danmark og er vant til at navigere i de særlige forhold, der gælder for denne type ejendomme. Er du nysgerrig på, hvad du kan få for pengene – eller vil du bare have et ærligt billede af markedet? Så er du altid velkommen til at tage en uforpligtende snak med mig.

Skal du købe bolig?

Som køberrådgiver hjælper jeg dig trygt igennem bolighandlen.

Jeg sørger også for, at du får boligen til den rigtige pris.

lejligheder på Frederiksberg