Indflytningsklar 4-værelses med køkkenalrum, stor altan, parkeringsplads og elevator!

Område:
På Peter Bangs Vej 116 bor du fredeligt, men stadig tæt på alt det, der gør hverdagen nem. Den lokale ARD-bager frister med lækkert brød og specialkaffe, og kort derfra finder du KB Hallen med koncerter og events året rundt. Området har gode indkøbsmuligheder, caféer og grønne parker som Lindevangsparken og Grøndalsparken – ideelt til gå- eller løbeture eller børneleg. Transporten er let med både S-tog og metro inden for få minutters gang. Her får du en tryg hverdag i et velfungerende kvarter perfekt til både børnefamilien og det aktive, modne par.

Lejligheden:
Du bydes velkommen i den rummelige entré, hvor det første man lægger mærke til er de smukke nylagte sildebensgulve, som i øvrigt er lagt i alle lejlighedens opholdsrum og værelser. Her har du et praktisk indbygget garderobeskab, egen vaske-tørremaskine samt adgang til samtlige af lejlighedens øvrige rum. Du finder tre regulære og store soveværelser, som vender ind mod gården. Der er indbyggede skabe i de to af dem og mulighed for det samme i det sidste værelse. Der er kræset for detaljerne med blandt andet radiatorskjulere og akustikvæg udover at der er nymalet overalt i lejligheden. Fra entreén er der desuden adgang til badeværelset, som udover en god størrelse og disponering, har fået flere opgraderinger med blandt andet mikrocement, nyt vaskeskab, spejl, armaturer og lampe. Her er desuden badekar. I stuen har lejligheden fået et helt nyt køkken med alt i hårde hvidevarer. De nydelige beigefarvede frontlåger på under- og overskabene spiller perfekt sammen med stenbordpladen fra Granitop og rummet har fin plads til både spiseafdelingen og opholdsstuen, hvor man kan hygge sig med en god film med familien og vennerne. Desuden har du udgang til altanen, som fylder hele stuens bredde og med sin sydvendte orientering giver sol fra tidlig formiddag til allersidst på dagen. Der er desuden mulighed for afdækning med glaspladerne, hvilket sikrer, at sæsonen, hvor altanen kan benyttes, kan forlænges med nogle ekstra uger.

Ejendommen:
Ejerforeningen råder over nogle gode fællesfaciliterer, som du som kommende boligejer kan få glæde af i det daglige. Her er en stor parkeringsplads, hvor der er mulighed for at parkere bilen. Her er også mulighed for gæsteparkering. På ejendommens bagside er der en hyggelig grøn gårdhave og sidst, men ikke mindst, finder du en kælder med en gildesal, et lille fitnesshjørne, sauna, et toilet samt et ekstra badeværelse. Hernede findes også et fællesvaskeri samt selvstændige opbevaringsrum til hver enkelt ejerlejlighed samt fælles cykelparkering. Indgangsdøren er med elektronisk åbning og derudover har du elevator i ejendommen, som sikrer, at du kan blive boende i ejendommen i mange år frem.

Indehaver og ejendomsmægler, MDE Kim Folsted

KONTAKT

Kim Folsted
Indehaver og ejendomsmægler, MDE

Peter Bangs Vej 116, 1. th.
2000 Frederiksberg

    Økonomi

      Andre boliger vi har til salg