Det mest fortryllende kolonihavehus med beliggenhed i Søllerød Naturpark
H/F Solpletten er en privatejet andelshaverforening lige ude for havelågen til Søllerød Naturpark – smukt placeret mellem Holte og Gammel Holte. Her får du følelsen af at være langt væk fra byen, selvom København ligger blot ca. 20 minutters kørsel derfra.
Foreningen blev etableret i 1946 og består af 62 haveloder, hvilket giver området en hyggelig og overskuelig atmosfære med et stærkt fokus på fællesskab og godt naboskab. Her er naturen en naturlig del af hverdagen med marker, skov, søer og grønne områder lige uden for havelågen.
Et indbydende kolonihavehus, der i 2017 gennemgik en omfattende renovering med blandt andet nyt tag, køkken med hårde hvidevarer, badeværelse med gulvvarme, nye vinduer og varmepumpe. Huset har en god og funktionel indretning med en hyggelig stue med loft til kip, separat værelse (som let kan opdeles til to mindre værelser), køkken og badeværelse med bruseniche, vaskemaskine og gulvvarme.Udenfor venter en helt privat og særdeles rummelig have på hele 577 m². Det er en af de største haveloder i H/F Solpletten og giver masser af plads til både afslapning, udeliv, gæster og grønne projekter. Haven har en attraktiv orientering med gode sol forhold, mens den afskærmede beliggenhed skaber en dejlig følelse af privatliv.
Her får du med andre ord et indbydende fristed, der lige er til at rykke ind i, da både huset og den usædvanligt store have indbyder til at nyde sommerhalvåret og årets øvrige helligdage i fulde drag.Området er ideelt til dig, der ønsker et fristed med plads til både afslapning og aktiviteter. Søllerød Naturpark indbyder til gå- og cykelture, mens både Vedbæk Strand, Holte Havn, Søllerød Golfklub og Gl.Holtegaard ligger inden for kort afstand. Der er samtidig gode indkøbsmuligheder i både Holte og Gammel Holte, og busstoppestedet ligger lige ved foreningen.
Vedbæk Strand kan nås på omkring 18 minutter på cykel, mens Holte Station er let tilgængelig med bus.Det gør det nemt at kombinere kolonihavelivet med både hverdagen og livet i København, da afstanden hertil er langt kortere end sommerhusområderne i Nordsjælland og tilmed til en meget attraktiv løbende ejerudgift.
Solpletten er kort sagt et sted, hvor tempoet falder, naturen og fællesskabet med de øvrige andelshavere fylder mere, og weekenden kan begynde, så snart du træder ind gennem havelågen. Et attraktivt fristed for dig, der ønsker kombinationen af natur, fællesskab og en beliggenhed tæt på København.
Hf. Solpl-Clausensv. 3
Øverød
2840 Holte
Økonomi
Andre boliger vi har til salg